Fårene på Svanholm Gods

Årets gang · Fåreracerne

Årets gang

Fårene går ude hele året. Det trives de godt med. De har jo selv vinterfrakken med. Når græsset ikke længere gror, fodres de på marken med græsensilage efter ædelyst.

Læs om udegående får her:

I april måned, før bøgen springer ud, læmmer fårene. Fårene læmmer ud på marken, hvor de kan søge væk fra flokken og lære lammene deres lyd at kende. Læmmefolden er specielt indhegnet for at holde ræven ude.

Snart derefter skal de med lammene ud på overdrevet og tygge det saftige græs. I løbet af sommeren flytter de rundt fra mark til mark alt efter hvor meget græs, der er til rådighed. Sidst på sommeren slagtes de første lam og den første november er kun de får og lam, der skal bringe slægten videre, tilbage. Således udnyttes ressourcerne vældig godt og sundheden er i top.

På Svanholm supplerer fårene malkekvægsbesætningen. Fårene æder det græs, som ellers ville gå til spilde: Det vedvarende græs på overdrevet. Det er i udlagt til miljøgræs med skånsom afgræsning for at understøtte den oprindelige biologi på de magre jorde. Her går fårene først på sommeren. Senere på året, når de sidste slæt er taget til køernes vinterfoder, græsser fårene markerne, hvor der er taget slæt og de nye græsmarker, der er udlagt i korn om foråret. Således har græsset den rigtige højde til at imødekomme vinterens frost og sne, alt imens der bliver sparet på traktorkørsel til afpudsning af overskudsgræs. I de perioder, hvor der ikke er græs i overskud, afgræsses hos andre økologiske landmænd. De har landbrug uden dyr og ønsker dyrene ind på de kløvergræsmarker, der fungerer som gødningsproduktion i sædskiftet (kløver binder luftens kvælstof, som frigøres i den efterfølgende kornmark).

 Når fårene skifter græsmark forlader de den gødning, hvori der ofte er æg af indvoldsparasitter. Derfor vender de, så vidt muligt først tilbage til den samme mark, når disse æg er klækket og larven død af mangel på værtsdyr. På den måde holdes smittetrykket nede og kun sjældent er det nødvendigt med ormekur i form af medicin. Da parasitter nemt bliver resistente overfor medicin, er denne rotation særdeles vigtig. Jævnligt i løbet af sommeren indsamles gødningsprøver for i tide at kunne gribe ind, hvis smittetrykket bliver højere end dyrene kan tåle. På den måde ved at flytte i tide og kun give medicin, når det er allerhøjst nødvendigt, undgås udviklingen af resistens hos parasitterne. Samtidig vokser lammene optimalt og kan slagtes inden efterår og vinter for alvor sætter ind. I hovedtrækket forsøges at skifte, så der ikke græsses på marker, hvor får og lam græssede året før.

Fåreracerne

I besætningen er racen Lleyn og krydsninger med denne.

Lleyn er et kødfår, der stammer fra den walisiske halvø Lleyn og er i løbet af de sidste 20 år blevet meget populær i Storbritannien, især blandt de økologiske landmænd. Lleyn fårene er kendt som gode mødre, der kan læmme og opfostre deres lam uden assistance. De læmmer gerne på marken. Dette har stor betydning, da læmningen er den arbejdskrævende tid i fåreholdet. Samtidig spares udgifter til staldindretning. Fårene er lidt mindre end de slagteracer, vi kender i Danmark, hvilket passer meget godt til markedskravene. Foderudnyttelsen er god og normalt vil man regne med et ekstra får pr. ha end ved Texel. Lleyn bruges i renavl og kan med fordel benyttes til krydsning med Texel gimmere for at få lette fødsler.


Inseminering
Som noget nyt er en del af fårene i 2012 ,2013, 2014 og 2016 insemineret med sæd fra engelske Lleyn topvæddere..
Sæden er købt hos Marcus Bullock, Bank Farm, Worcestershire. > http://www.bankfarmlleyn.co.uk/
Det giver både nyt blod til besætningen og udnytter det avlsarbejde, der foregår i England, hvor der er mange flere avlsdyr.
Hovedvægten er lagt på væddere med høj modstandskraft mod parasitter:
> 619:1083
> 619:0815
> 619:91904
> 619:01079
> [Til top]